Villalejlighed i stueetagen i Porto Letizia "village"
Fin lille lejlighed, hvor sovepladserne er fordelt på et soveværelse med dobbeltseng samt en sovesofa i opholdsrummet.
Fra både soveværelse og stue er der udgang gennem dobbeltdøre til den lille have.
Lejligheden har et mindre, nyindrettet køkken med service og spiseplads til 4, og ud i et med opholdsområdet med sovesofaen.
Dejligt nyt badeværelse med bruser.
Porto Letizia ”Village” er lav bebyggelse med lejligheder, placeret omkring et frodigt, grønt åndehul. I har kun få minutters gang til søbredden, hvor der er gratis strand, men også mulighed for at leje liggestole og parasoller i Panama Beachclub.
Fri parkering tæt på lejligheden.
Faciliteter
-
Opvaskemaskine -
Mikroovn -
TV -
Terrasse -
Vaskemaskine -
WiFi -
Kitchenette -
Fryser -
Køleskab -
Udendørs bord/stole
Om området Porlezza ved Luganosøens bred
Alle vores lejligheder ligger i byen Porlezza ved Luganosøens bred, i et frodigt, grønt parklandskab med store gamle træer og masser af græs til spil og leg. Området hedder Porto Letizia, og er opdelt i tre områder: Palazzo, en lejlighedsbygning, Village, som er lave rækkehuse omkring en grøn gård og Villaerne, som er mindre huse med 2-6 lejligheder med enten have eller stor terrasse.
Det familievenlige feriested ligger i en offentlig park ved søbredden, med bugtende stier og en fælles strand med SUP- og anden vandsportsudlejning.
Her er 2 legeområder for børn, og i hovedbygningen "Palazzo" finder I reception med nøgleudlevering, information og service. I Palazzon ligger også en hyggelig cafébar med en vidunderlig udsigt over søen samt en moderne italiensk restaurant og pizzeria.
Feriestedet ligger centralt for at nå byens faciliteter, for offentlige busser og byens strandpromenade, der kun ligger 2-5 min. gang væk.
Et dejligt sted til en sjov og varieret ferie ved de italiensk-schweiziske søer.
Her er kort køreafstand til Menaggio og Como by (Como søen), samt til de internationale storbyer Lugano og Milano.